Melodi: Fra Engeland til Skotland
Tekst: Michael Rytsel Nielsen
At vores klima lider, det er jo noget skidt
vi gør jo faktisk noget, men det er alt for lidt
og helledusse-da, det går jo nok en dag
men når vi vore klimamål? det er en anden sag
At temp´raturen stiger, det må vi holde ud
og vandet når til knæerne, det er det sikre bud
og helledusse-da, det går jo nok en dag
men når vi vore klimamål? det er en anden sag
Vi skal forbruge mindre, og gerne skære ned
det gælder mest de andre, for jeg rejser rask afsted
og helledusse-da, det går jo nok en dag
men når vi vore klimamål? det er en anden sag
Vi skal jo faktisk spare, på vores energi
at tage kolde bade, det kan jeg ikke li´
og helledusse-da, det går jo nok en dag
men når vi vore klimamål? det er en anden sag
At vi skal spise mindre, af oksekød og gris
det har jeg tænkt at prøve, som forsøg naturligvis
og helledusse-da, det går jo nok en dag
men når vi vore klimamål? det er en anden sag
At genbrug det er sagen, det tror jeg nok vi ved
men jeg har købt en en ipad, der er både ny og fed
og helledusse-da, det går jo nok en dag
men når vi vore klimamål? det er en anden sag
Jeg vil så gerne cykle, og tage tog og bus
men bilen er så praktisk, at det er det store sus
og helledusse-da, det går jo nok en dag
men når vi vore klimamål? det er en anden sag
Hvis vi skal nå til målet, så må vi tage fat
det nytter nemlig ikke, at vi er pakket ind i vat
og helledusse-da, det går jo nok en dag
men når vi vore klimamål? det er en anden sag