Tekst: Niels-Simon Larsen
Mel: Menuetten af Elverhøj
Med FN’s ord må vi forstå,
vor fremtid kan bli’ stjålet,
hvis verden ikk’ kan holdes på
halvanden graders målet.
Nu er det tid at vende om
og satse på værdier.
Vi kører bare verden tom,
når vi os selv bekriger.
Med grøn vækst er der sat et mål,
så alle nu kan solde.
Forbrugerismens flammebål
skal vi vedligeholde.
I politik et genvalg sker,
når man bli’r ved at love,
at der er guld til alle her
og tilmed grønne skove.
Man kan bli’ trist af verdens gang,
og uh, hvor bli’r der nølet.
De omsvøb, som der går i svang,
får mange ned i sølet.
Man har et valg måske kun ét.
Kan synes uretfærdigt.
Men si’r man alt er lige fedt,
så er det ikke værdigt.
Når temp’raturen stiger stødt
og gør at vejret raser,
så må man ikke blive mødt
af mange store fraser.
Nu går det galt i syd og nord,
d’r ingen vej tilbage,
og heller ikke et kontor
hvor man kan indgi’ klage.
Enhver kan blive aktivist,
og man kan aktionere.
Man kan bli’ mer’ og mer’ bevidst,
god til at diskutere.
Og du kan vær’ på rette sted,
slut op om arr’ngementer,
og du kan altid brumme med,
hvis ikke du er sanger.
Ja, mange spør’ sig selv i nød,
hvad egentlig de skal gøre.
Skal de gå ned på vand og brød
og aldrig mere køre?
Nej, mens vi passer dagens dont
og læser i avisen,
så rejser vi en folkefront.
Så det er nu devisen.