Tekst: Niels-Simon Larsen
Mel: På Sjølunds fagre sletter
At vi skal ændre verden,
er lektien for vor tid.
Naturen siger: “Tag den,
og lær den bid for bid”!
Vor Jord har sine grænser.
Det bli’r så tit fortalt.
På tide vi det ænser
og gennemtænker alt.
Den sorte ånd forbruger,
er ganske tankeløs,
ser ikke hvad der truer,
men tror sig generøs.
Fossil i undergrunden
blev ikke til for os.
Vi pumper op fra bunden
og bruger bare los.
Den røde ånd vil lighed
og vil have alle med,
men da naturen lider,
så får vi ikke fred.
Ja, vi skal være lige,
men ej imod natur,
for så får vi et rige,
der heller ikke dur.
Et samfund fuld af penge,
men uden åndsindhold,
det får os til at hænge
som husdyr i en fold.
Grøn ånd skal imponere
os alle med sit mål
og ikke asfaltere,
men hel’re plante kål.
Den ånd som vi skal fremme,
har samtalen som mål.
Her skal man ku’ fornemme
kompassets grønne nål.
Den peger på værdier,
på vores levevis
og på det varme venskab
ej polers smeltet is.
Den grønne ånd skal findes.
Vi har den dybt i os.
Med den skal verden vindes,
så vi må lær’ at slås.
Men ikke med de våben,
vi kender fra en krig,
så bli’r vi bare som tåben,
der efterlader lig.