Mel: Sikken voldsom trængsel og alarm
Tekst: Niels-Simon Larsen
Sikken voldsom trængsel og alarm
ved den grønne vask. Man bli’r så harm.
Vi har ikke brug for mange ting.
Dem vi har skal kunne gå i ring.
Den reklame der forfører os
til forbrug og til at ‘køv’ på klods,
skal vi vende om til: “Hør nu her!
Livet det er meget mere værd”!
Værd, værd, værd, værd, værd, værd.
“Livet det er meget mere værd”!
Om den nye jul kan blive grøn,
kommer an på et personligt skøn,
for det drejer sig om vort forbrug:
Mad der bugner på en juledug,
ting der ligger tæt på træets fod,
og som vidner om vor overflod.
Kristen nu er den, der går bersærk
for det store skønne skaberværk.
Værk, værk, værk, værk, værk, værk.
For det store skønne skaberværk.
Børn’nes fremtid hænger i en tråd,
og de spørger: “Hvad er det for noget”?
De skal have en god og klar besked
og forstå, hvad der er op og ned.
Og så må vi holde god kontakt,
gøre alt det som står i vor magt.
De skal trives ikk’ have flere ting:
“Kærlighed og det vi ved, siger pling”!
Pling, pling, pling pling, pling, pling.
“Kærlighed og det vi ved siger pling”!
Hvad har vi dog glemt på vejen op
til den kolde, hvide alpetop,
bygget op af affald, skrot og skidt,
som er meget svær at blive kvit?
Vores børn skal vedgå arv og gæld.
Lad os lægge hovedet lidt på hæld –
det er os, der må slå bremsen i,
ellers har vi nemlig ingen pli.
Pli, pli, pli, pli, pli, pli.
Ellers har vi nemlig ingen pli.
Lad os nu få trængsel og alarm
og til Klimamarch gå arm i arm,
når vi mødes foran Christians Borg,
aktivister, her til næste år.
Ikke mer go’ dag, mand, økseskaft,
men bevidsthed, ånd og tankens kraft.
Folk skal vide, det er her, det sner,
sådan at vi bliver mange fler.
Fler, fler, fler, fler, fler, fler.
Sådan at vi bliver mange fler.