Tekst: Niels-Simon Larsen
Mel: An die Freude
Vi skal ændre denne verden
for at verden kan bestå.
Som produkt af vores færden
skal vi til at tænke på:
En forandring af de store
selv skal vi også stille om.
Der er ikke flere “Jorde”,
der er vores ejendom.
Kæmpe for det fælles bedste.
Se det bedste i enhver.
Have en tanke for vor næste,
selvom det gi’r lidt besvær.
Fælles frihed er et gode
noget alle må forstå.
Den gør alle vel til mode.
Grundlaget vi bygger på.
Når forbrug bliver livets mening,
graver vi en fællesgrav.
Alt vil ende i forstening
ud fra dette fælleskrav.
Væksten har jo sine grænser
det vil vise sig en dag,
hvis vi ikke alle ænser
Jordens dybe hjerteslag.
Derfor skal vi til at bygge
op en anden verdensdrøm.
Der hvor mennesker er trygge,
kærlighed er livets strøm.
Lad os mødes på vores fælled.
Samarbejdets ånd er her.
Lad os styrke almenvellet
uden at miste eget værd.
(https://www.youtube.com/watch?v=xDKth-qS8Jk)